Foredrag på arbejdspladsen har sat tanker igang hos mig

Jeg har været til et utroligt inspirerende foredrag, og det har virkelig sat nogle tanker i gang hos mig, når det kommer til livsindstilling og livsglæde, så dette bliver nok et lidt flyvsk og filosofisk indlæg, men hav tålmodighed. Det kan være, I kan lære noget af det.  Om ikke andet ville I i hvert fald kunne lære noget af det fantastiske foredrag, jeg var til. Jeg har aldrig oplevet en foredragsholder være så inspirerende og fængslende.

Foredraget handlede om, at man skal være i stand til at fokusere på det positive og det, som vil kunne drive en fremad frem for det, der holder en tilbage.

De fleste mennesker jeg kender – og til dels også mig selv – har en tendens til at hænge sig i småting og dyrke det dårlige humør eller det dårlige held. Ifølge foredragsholderen er det præcis, hvad man vil undgå, hvis man skal gøre sig nogle forhåbninger om at opnå sine mål og realisere sine drømme. Man bliver – ifølge denne her fantastiske foredragsholder – nødt til at være i stand til at styre sin tankegang på en god og konstruktiv måde.

Og hvad mente foredragsholderen så lige med det? Jo, der er ikke mange, der tænker over det, men dine tanker styre faktisk dit humør og også dine evner. Hvis du bliver ved med at tænke på, hvor dårligt du har det, så har du det også dårligt. Hvis du bliver ved med at tænke på, hvordan du ikke er dygtig nok eller aldrig vil have muligheden for at opnå bestemte ting, så vil det virke som en selvopfyldende profeti. Det er i hvert fald, hvad foredragsholderen sagde.

Tankerne har en enorm magt over vores velbefindende og vores succes og ydeevne. Det kan man udnytte, sagde foredragsholderen. Det er nemlig muligt at styre sine tanker, så man i stedet for at tro på, at man ikke er i stand til at opnå noget bestemt tværtimod vil tro på, at man sagtens kan opnå noget bestemt – og det vil også virke som en selvopfyldende profeti.

Det var, da foredragsholderen sagde dette, at publikum begyndte at modargumentere med argumenter som “altså, man kan jo ikke flyve, lige meget hvor meget, man tror på det,” og lignende kommentarer til foredragsholderen, og jeg tænkte: ”Ja, det er så nemt at skyde en idé ned og sætte sig imod”. Jeg forstod udmærket, hvor foredragsholderen ville hen. Det giver utrolig god mening for mig.

Det forklarer lidt hvorfor, det kan virke for nogle mennesker med et mantra, som de afspiller inde i hovedet igen og igen, indtil de tror på det. Det er en slags positiv hjernevask – selv om foredragsholderen nok ikke ville være glad for den udlægning.

Det er som om, at der er nogle mennesker der virkelig nyder at dyrke deres uheld og de negative sider af livet. De mæsker sig i brok og beklagelser og ser aldrig ud til nogensinde at blive tilfredse med noget som helst. Denne form for mennesker talte foredragsholderen også om. Han kaldte dem ”negative tryghedsnarkomaner”. Disse mennesker finder tryghed i den negative del af livet, for de har aldrig haft modet til at efterleve ambitionerne om et bedre liv. Derfor er det tryggere at blive, hvor man er og brokke sig over sine egne manglende muligheder. ”Og det er synd”, sagde foredragsholderen, ”for disse mennesker når måske aldrig at opleve, hvor stort et potentiale, de har. De lader sig kue af frygt, før de overhovedet giver det en chance.”

Jeg måtte lige synke en ekstra gang, da foredragsholderen sagde dette. Jeg kan nemlig tydeligt genkende mig selv i hans beskrivelse af ”de negative tryghedsnarkomaner”, og det skræmte mig. Samtidig gav det mig også håb, for foredragsholderen sagde jo nemlig, at vi har potentiale, vi er bare bange for at udforske det.

”Hvordan slipper man så af med den frygt?” Spurgte en kollega. Jeg var taknemmelig for, at en anden spurgte. ”Man beslutter sig for at tro på sig selv. Man begynder at arbejde aktivt for at finde den tro. Det er faktisk et spørgsmål om hvorvidt man har selvrespekt eller ej.” lød det klare svar. Helt konkret foreslog foredragsholderen, at man gik hjem og så sig selv i spejlet. Her skulle man registrere hvilke tanker, der fløj gennem hovedet. Hvad var det for tanker? Var de positive eller negative?

Alle de negative tanker skulle man sortere fra og sætte positivt fortegn foran. Foredragsholderen gav et eksempel: ”Hvis du for eksempel altid tænker: ”Du er ikke attraktiv nok” så gælder det kort sagt om at fjerne det der lille ”ikke” fra sætningen.” Han fortsatte med at forklare, at det ville føles mærkeligt i starten, men efterhånden ville man kunne mærke effekten, og man ville begynde at lære at have tillid til sig selv og sine egne evner.

2 thoughts on “Foredrag på arbejdspladsen har sat tanker igang hos mig”
  1. Jeg må indrømme, jeg bliver en smule provokeret af at læse dit indlæg. Især det der siges om “negative tryghedsnarkomaner”. Jeg mener absolut ikke, at det bare handler om, at man glemmer at fokusere på det positive. Nogle af os har bare andre omstændigheder end andre, og vi er ikke lige så heldige. Og det er der ikke noget, vi kan gøre ved. Det synes jeg, din foredragsholder skulle have fået fortalt!

  2. Jeg tror, foredragsholderens pointe var, at der er forskel på, hvordan man håndtere eventuelle udfordrende omstændigheder. Det er klart, at man ikke altid kan vende virkeligt uheldige omstændigheder til noget positivt, men man kan jo altid prøve. Det giver jo mening, at man bliver bedre til at se muligheder frem for udfordringer, hvis man fokuserer på det positive.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *