Hvem siger at dart absolut skal være en mandesport

 

Efter en tur i byen i går, er der ingen tvivl om, at piger er da mindst lige så gode til at spille dart. Det er da klart noget vi skal gøre noget oftere. Min veninde gav sin kæreste en dartskive til hans fødselsdag, og lige siden har vi diskuteret flere gange, om det ikke er noget vi også burde kunne gøre os piger iblandt. Det var i øvrigt en fantastisk god ide at købe ham en dartskive. Min veninde har allerede brokket sig over, at han slet ikke kan ramme den dumme dartskive, og der nu er en masse grimme huller i væggen rundt om den. Det beviser da, at bare fordi man er mand, betyder det ikke at man automatisk er god til dart.

Vi besluttede i går, at det måtte da efterprøves. Så vi tog ned på den lokale, hvor der er en fin dartskive i baren. Det kom lidt bag på mig, hvor overrasket bartenderen så ud, da vi stod 5 piger foran ham og sagde vi gerne ville spille dart. Men vi fik da pilene udleveret, og så var det bare at komme i gang. På trods af flere shots, lykkedes det os rent faktisk at lade være med at ramme ved siden af skiven. Det der dart er da slet ikke så svært at spille – og det er slet ikke nødvendigvis en mandesport.

Vi har nu besluttet, at vi fremover skal spille dart hver gang vi er i byen. Det er langt sjovere end at skulle spille snyd eller lægge arm. Jeg har overvejet lidt, om jeg ikke selv skulle have en dartskive hængende på væggen. Det er også ret sejt at kunne vise frem til vennerne. Efter lidt surfen på internettet er jeg kommet frem til at man købe alt hvad man skal bruge til dart her på denne her hjemmeside.

0 thoughts on “Hvem siger at dart absolut skal være en mandesport”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *