Hvordan vi kommunikerer gennem kropssproget

Nonverbal kommunikation medbringer mange fordele og ulemper – både i privatlivet og på arbejdspladsen.

Alle, der har modtaget midterfingeren fra en medkørende bilist, ved, at ikke-verbal nogle gange kan være meget åbenlys og bevidst. Men mange gange er den ikke-verbale kommunikation ikke så tydelig. Har du f.eks. hørt kærester sige til hinanden: ”Se ikke sådan på mig” og der derefter er svaret ”hvorfor skal jeg ikke se sådan på dig? ” velvidende, at der nok er en undertone, begge parter forstår? Vi, mennesket, bruger nemlig vores kropssprog ved stort set alle situationer, hvor der interageres med andre mennesker.

Forskningen vurderer, at det talte sprog spiller en stor rolle i vores dagligdag. Men det findes et parallelt spor af ikke-verbal kommunikation, der muligvis afslører mere, end hvad vores udvalgte ord gør. Mens størstedelen, hvis ikke alt af den nonverbale kommunikation er automatiseret og uden for vores bevidsthed, så spiller den nonverbale kommunikation en stor rolle i vores daglige interaktion med andre mennesker. Det fortæller i høj grad om vores ”reelle” tilstand, både mentalt og fysisk. Vores gestik, vores kropsholdning og især vores ansigtsudtryk fortæller meget mere om os selv, end vi tror.

2 eksempler på at urmennesket eksisterer i os

Ikke-verbal kommunikation er en form for socialt sprog, der på mange måder er rigere og mere fundamental end ord. Vores sensorer, der opfanger kropssproget, er ekstremt stærke, så blot vores små mikrobevægelser opfanges og tolkes af modparter. Forskere har f.eks. gennem videoklip undersøgt deltagere, der sidder overfor en gennemsigtig væg med små huller i. Bag væggen var der 12 små lyspærer, der lyste væggen minimalt op. Skuespiller stod efterfølgende bag væggen og udtrykte følelser som sorg, glæde og irritation, som deltagerne skulle afkode. Og i langt størstedelen af tilfældene var det muligt for deltagerne at afkode signalerne.

Og vores sociale signaler kan delvist spores tilbage til vores primitive fortid som mennesker. Det viste et andet eksperiment, der afslørede, hvordan moderne mænd beskytter og ”tager ejerskab” over deres forhold til en kvinde, såfremt det er romantisk. Forsøget kort fortalt går ud på, at en mandlig person, der foretager en spørgeskemaundersøgelse, går over til at par og spørger kvinden om nogle tilfældige spørgsmål. Parret bliver observeret af en person, der afkoder kropssproget hos især manden i forholdet. Undersøgelsen viste, at når spørgeskemaspørgeren stiller upersonlige spørgsmål om ligegyldige ting, så forholder manden i forholdet sig roligt og afslappet, mens personlige spørgsmål om kvindens fortid, tidligere forhold osv. Får manden til at reagere helt anderledes.

En Bavian vil næsten altid reagere med fysisk vold, hvis den opdager, at en anden han nærmere sig hvad han anser som sin hun-bavian. Og mens menneskets reaktion er mere afslappet, kan der stadig spores primitive signaler i vores kropssprog. Mændene i forsøget, stillede sig næsten altid med maven og skridtet mod deres partnere, og der forsøgte at involvere sig i interaktionen mellem kvinden og intervieweren. Disse signaler er langt fra så fysiske som en bavian, der går til angreb på en ”konkurrent”, men det er alligevel et stærkt kropssignal, der viser samhørigheden mellem manden og kvinden. Og at intervieweren ikke skal komme for godt i gang, før manden skrider ind.

Hvor du kigger hen afgør din plads i hierarkiet

En af de mest interessante fund, forskere har gjort, er, hvordan øjenkontakt afgør ens plads i hierarkiet. Og det er et fund, der beviser sig selv igen og igen. Kort fortalt går det ud på, at jo mere du undgår øjenkontakt, når du interagerer med en anden person, jo mere underdanig er du. Der er med andre ord stor forskel på dit blik, når du taler med chefen frem for vikaren.

Forskere har opdaget, at den procentdel, du bruger på at kigge ind i øjnene på modparten, mens man selv taler, divideres med den procentdel, du kigger ind i øjnene på modparten, mens han eller hun taler.

Lad os sige for eksemplets skyld, at ration på, hvor meget man kigger og ikke kigger ind i øjnene på modparten er 1.0. (dvs. man bruger lige lang tid på at kigge mens man taler om omvendt). Hvis man derimod kigger mere væk, mens man selv taler, end når man lytter, så bliver rationen mindre end 1.0. hvis man derimod kigger mindre væk, når man selv taler sammenlignet med, når man lytter, så stiger ration til over 1.0. forskerne kalder denne ratio for Den Visuelle Dominans Ratio, og den viser ens sociale rang i mange tilfælde. Har du en ratio på 1.0 eller derover, er du dominerende mens du er underdanig, hvis det modsatte er tilfældet.

Selve testen kan undersøges mange steder, blandt andet i militæret. Officerer, der interagerer med andre, har ofte en ratio på over 1.0, mens kadetter ligger et stykke under 1.0. Og eksemplet er blevet gengivet på arbejdspladser, i skoler og andre steder, hvor man indgår i en social rang.

Har I problemer på arbejdspladsen?

Især på arbejdspladsen kan den nonverbale kommunikation give udfordringer. Derfor kan det være en fordel for mange at deltage i et kursus fra Supplement, der gerne vil fortælle, hvordan kropssproget kommunikerer på arbejdspladsen. Du kan læse mere om det i linket.

0 thoughts on “Hvordan vi kommunikerer gennem kropssproget”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *