Army bukser forvandles til shorts – et kæmpe hit blandt børn!

Jeg har en søn som i en alder af kun 3 år allerede er tøj og sko fikseret. Han elsker simpelthen at få nyt tøj og han elsker endnu mere selv at være med til at købe det. Det seneste hit har været et par army bukser som jeg købte over nettet. Der er en sød historie bag, hvorfor jeg for første gang har købt noget over nettet.

I starten var hans fiksering ikke så slem. Jeg kunne lægge noget tøj frem til ham, og så tog han det også på. Men så småt er han selv begyndt at ville bestemme, hvad han gerne vil klæde sig på i. Det kom pludseligt og jeg er faktisk ret overrasket over, hvor god han er til at matche tøj sammen. F.eks. valgte han i dag at tage hans nye army bukser med camouflageprint på med en helt ensfarvet t-shirt! Jeg gik helt i chok, da jeg så det. Alle andre børn havde nok valgt noget mere spraglet, men min søn valgte at tage den eneste helt hvide t-shirt på, som passede perfekt til han army bukser.

Grunden til at han overhovedet fik de army bukser er, at han elsker at gå i shorts og han nægter simpelthen at gå i andet for tiden. Det bekymrede mig selvfølgelig, da det er ved at blive koldt. En dag, da jeg stod og fortalte historien til en af min ældste søns kammeraters mor, sagde hun til mig at hun kender en hjemmeside, hvor det er muligt at købe sådan nogle bukser, som man kan lyne noget af buksebenet af på, og forvandle til shorts. Jeg gik straks hjem og kiggede på hjemmesiden, der generelt forhandler army tøj, og fandt heldigvis et bar bukser i hans størrelse. Lige siden han har fået de bukser, har han ikke givet slip på dem.

Det er simpelthen så sød,t at han er blevet SÅ glad for et par army bukser, men jeg bliver nødt til at købe nogle flere, da han ellers aldrig vil give mig lov til at smide dem i vasketøjskurven J

0 thoughts on “Army bukser forvandles til shorts – et kæmpe hit blandt børn!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.